”Ung uden vold” vil fra sommeren 2024 undervise i psykisk og fysisk vold i udskolingen. Håbet er, at flere unge vil undgå volden ved at gøre dem opmærksomme på blinkende advarselslamper.
Af Sofie Amalie Jakobsen
Efter sommerferien er det planen, at eleverne i udskolingen i Struer, Holstebro og Lemvig skal have to lektioners undervisning i forebyggelse af psykisk og fysisk vold i familie- og parforhold. Derudover vil efterskoler, 10. klasser og ungdomsuddannelser i disse kommuner få samme undervisningstilbud. Ordningen er en del af ”Ung uden vold”-projektet, som er blevet til gennem et samarbejde mellem Holstebro, Lemvig og Struer Kommune, Holstebro Krisecenter samt Midt- og Vestjyllands politi.
Udover at tilbyde undervisning på ungdomsuddannelserne og i grundskolerne, tilbyder ”Ung uden vold” også anonym rådgivning til unge mennesker i alderen 14-17 år. Deres håb er derfor, at de unge vil benytte sig af organisationen udover den obligatoriske undervisning i udskolingen. Projektet vil forløbe som en forsøgsordning i kommunerne over de næste tre år, hvor de rundt regnet regner med at nå ud til 5000 unge i aldersgruppen. Men det er kun et cirka estimat, som er udregnet, ud fra hvor mange unge der bor i kommunerne i den gældende aldersgruppe på nuværende tidspunkt.
Hanne Ried, som er projektleder på ”Ung uden vold” og tidligere bestyrelsesmedlem hos Holstebro krisecenter, fortæller, at flere af dem, der kommer på krisecenteret, beretter om, at volden allerede startede i barndommen. Noget som Børns Vilkårs seneste rapport om svigt af børn i Danmark også understøtter. Ifølge den har hver femte elev i 8. klasse oplevet psykisk og/eller fysisk vold i familien, og når man udsættes for vold i hjemmet, kan det for en ung person være svært at fokusere på skole og venskaber.
Det at sætte grænser i forholdet kan være svært når man er ung, og at give sin kæreste lov til at se ens lokation på snapkortet kan for flere unge virke som en harmløs ting uden konsekvenser. Netop dette er for Hanne Ried også et argument for, at samfundet bør tage diskussionen op:
”Det har været et issue for flere unge, som jeg har snakket med. De føler sig presset og kontrolleret og kan måske godt mærke, at der er et eller andet forkert i det.”
Da lærerne på de forskellige skoler i forvejen er pressede, er personerne bag projektet opmærksomme på at tilbyde lærerne rådgivning gennem organisationens konsulenter.
Hanne Reid ved også godt, at to undervisningstimer ikke er meget til at undervise i et emne som dette. Men de vil heller ikke lægge en arbejdsbyrde som et længerevarende forløb over på lærerne, da de har et ønske om, at det er folk, der er uddannede og rustede til at kunne tage sig af undervisningen.
”Det er måske begrænset, hvad vi kan flytte på to lektioner, men vi vil gerne så nogle frø og få de unge til at tænke over, hvor deres egne grænser er henne,” afslutter Hanne Ried.